Arv og testamente

---

Der er mange gode grunde til at oprette testamente. 

Det kan være fordi du ingen børn eller ægtefælle har – og derfor vil begunstige nogen specielle eller vil begunstige en samlever. 

Det kan også være, at I har børn ”i flere kuld” eller sammenbragte børn og derfor gerne vil ligestille dem – eller stille det ene barn bedre end de andre. 

Det kan også være, I blot vil sikre den ægtefælle der bliver længstlevende – så børnene først arver når den sidste af jer dør. Der er også mange, der gerne vil have bestemmelser om, at det der arves, gøres til særeje, så fx dine børn ikke skal dele den arv de har fra dig med deres ægtefælle, hvis de bliver skilt. 

Der er kommet nye arveregler. De gør ikke testamentet overflødigt. Tværtimod – vil mange have endnu mere gavn af et testamente.

Ved at skrive testamente får du selv indflydelse på, hvordan alt, hvad du efterlader, når du engang dør, skal fordeles. Dermed sikrer du først og fremmest dem, du holder af. Du skåner også din familie for at tage stilling til fordeling af arv. Præcis hvordan dit testamente skal udformes, må afgøres konkret for dig. 

Når en gift person dør, går halvdelen af ægtefællernes fælleseje samt alt, hvad afdøde måtte eje som en eller anden form for særeje, i arv. Er der fuldstændigt særeje i ægteskabet, er det kun afdødes særeje, der skal deles mellem arvingerne.

Den længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo med fælleseje, med fælles børn. Ved at sidde i uskiftet bo bevarer den længstlevende den fulde rådighed over alle midlerne i fællesboet uden at skulle udbetale arv til børnene, der først får arv efter begge forældre, når den sidste er afgået ved døden.

Arven efter førstafdøde fordeles efter loven med 1/2 til ægtefællen og 1/2 til børnene. I den typiske familie med fælleseje vil længstlevende kunne sidde i uskiftet bo med fællesbørnene. Vælger længstlevende derimod at skifte bliver resultatet, at den længstlevende ved skifte får 3/4 af fællesformuen, fordi det jo kun er afdødes halvdel af fællesejet, der skal deles. Børnene får således ved skifte en 1/4 af fællesformuen i arv til deling.

Et testamente kan i et vist omfang ændre på denne fordeling. Men der er visse tvangsarveregler, du ikke kan komme uden om – halvdelen af din formue skal tilfalde tvangsarvingerne (ægtefælle, børn, børnebørn, oldebørn og så videre), mens du selv kan disponere over den anden halvdel ved testamente.

Vær også opmærksom på, at med et testamente kan du bestemme, at arvingen får sin arv som særeje.

Med et testamente kan I øge den længstlevendes andel af fællesformuen til 7/8, og med en kombination af testamente og ægtepagt kan I komme helt op på 15/16. Reglerne er komplekse, og de bliver ikke lettere med ændringen af arveloven.

Har du allerede et testamente, er det en god ide at få gennemset det af en advokat en gang hver 5. til 10. år, for at se om det stadig holder, i forhold til de ting der er sket i dit liv og i forhold til eventuelle nye regler.