De almindelige arveregler

---

Har du ikke oprettet testamente, bestemmer arveloven, hvordan der arves. Ifølge loven arver børn først. Er børnene døde, går arven videre til børnebørnene. Er der ingen børn, men kun forældre, går arven til dem.

1. arveklasse: Ægtefælle og børn
Børnebørn træder i afdøde børns sted. Oldebørn træder i afdøde børnebørns sted. Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, går man videre til 2. arveklasse.

2. arveklasse: Forældre, søskende og nevøer/niecer
Forældre arver hver halvdelen. Er én eller begge forældre døde, arver forældrenes øvrige børn, hvad enten de er afdødes søskende eller halvsøskende. Er afdødes søskende også døde, arver deres børn, det vil sige afdødes nevøer og niecer. Hvis der heller ikke er nogen arvinger i 2. arveklasse, går man videre til 3. arveklasse.

3. arveklasse: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre
Er bedsteforældrene døde, arver deres børn, det vil sige afdødes far- og morbrødre, fastre og mostre.

Her stopper arverækken. Børn af far- og morbrødre, fastre og mostre, altså afdødes fætre og kusiner, arver ikke efter loven. Er der heller ingen arvinger i 3. arveklasse, går arven derfor i statskassen.

Den eneste måde at undgå dette på er altså at oprette et testamente, hvor der står, hvem der skal arve.

Arveafgiften varierer alt efter hvem der arver, men af arv udover det afgiftsfrie bundfradrag, der i 2008 udgør 255.400,00 kr. pr. afdød, skal der af alle arvinger betales 15 % i arveafgift. Hertil kommer for visse arvinger og visse situationer en tillægsboafgift på 25 %.

Vil du vide mere om dødsbobeskatningsreglerne kan du kontakte dit lokale skattecenter.